Klassisk fransk manicure

Er du til masser af bling og glimmer på neglene, eller foretrækker du det simple look? Vi giver dig en guide til de flotteste negle til festen, og inspiration til forskellige farver og stilarter.

Den klassiske franske manicure går aldrig af mode. Det gælder især for mange kommende brude, at de vælger det enkle og klassiske look, som passer til den hvide kjole på bryllupsdagen. Flere går til professionelle for at få lavet den franske manicure, men det er nemmere, end du tror, at lave den selv.

For at lave neglene, skal du bruge: Hvid neglelak, sart rosa neglelak, klar neglelak/topcoat, neglefil/neglepind og negletape.

1. Start med at skub dine neglebånd ned med enden på en neglefil eller en neglepind. Det er nemmest, hvis du blødgør dine negle i et varmt vand i ti minutter før.

2. Læg rosa neglelak på alle dine negle. Lad det tørre helt.

3. Sæt dit negletape på lidt fra neglespidsen på alle negle.

4. Læg hvid neglelak på negletippen. Har du en kort negl, så læg da en smallere stribe, da det får neglen til at syne længere.

5. Tag tapen af med det samme, og lad neglelakken tørre.

6. Afslut med en klar neglelak eller topcoat.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top